2017-2018

Til hende.

Striber, stærke blomstermotiver, metallic og masser af fløjl. Efterårsmoden byder på stærke farver som flaskegrøn, safrangul, petroleum og bourgogne. Butikkens favorit er en trøje i groft strik – gerne med en stor krave til at hvile hagen på. Og så selvfølgelig en bindebluse med romantiske og barokke blomster. Den store striktrøje passer meget fint til både jeans og nederdel. Den modebevidste – og modige – kvinde tilsætter en kjole i metallic eller med et blankt skind-look. Hvis der er nogen, der er en sand mester i at kombinere tungt med let, blomstret med striber og maskulint med feminint, så er det den belgiske modeskaber Dries van Noten. Hans kollektioner må du bare se, hvis du er på udkig efter glæde og inspiration. Hos Dries van Noten har fløjl og efterårets store hit ”metallic” altid haft en fast plads. Gør som Dries – vær ikke bange for at mixe! Vælg f.eks. et par vide og smarte fløjlsbukser til en almindelig sweater eller brug en lækker fløjlsjakke sammen med et par jeans! Og det behøver ikke at koste en formue – fløjl og metallic findes nemlig i alle prisklasser.

585 kr

Efterårets glimtende fløjl og metallic passer rigtig godt sammen med en brille, som er lidt nedtonet og mat, f.eks. Lecco.

Prisen er inkl. glas i din styrke, moms, forsendelse og fuld returret: 585 kr.

Til ham.

Gør som italienerne! Lad herrefrakken og den posede jakke blive hjemme i garderoben for en tid. I stedet kan du holde varmen ved hjælp af et tyndt lag under jakken. Her vil dun være et oplagt valg.
Efterårets mode byder på alt fra ultratynde dunjakker med en lille, smart krave til lækre dunveste med en smart V-udskæring, som vil passe rigtig flot med en skjorte indenunder. Italienerne bruger sågar også dunjakker i stedet for uld – varmere og blødere bliver det ikke. Behageligt og smart på én og samme tid. Som en flot detalje kan du også vælge et fint halstørklæde i en stærk farve (det behøver ikke at matche), som meget gerne må bæres, som franskmændene gør – dvs. at du folder det dobbelt og bærer det som en løkke om halsen. Er det alligevel jakken, der er din favorit, og trænger du til noget nyt – ja, så er Manchester det store hit i dette efterår – bl.a. Prada.

625 kr

Den italienske og franske lidt nonchalant, men samtidig elegante stil, passer meget fint med en ren og enkel brille som Sanza.

Prisen er inkl. glas i din styrke, moms, forsendelse og fuld returret: 625 kr.

Karina Ericsson Wärn
er modeskribent og forfatter. Hun fordeler sin tid mellem to modemetropoler: trendfølsomme Stockholm og haute-couturens hovedstad Paris. Fra den sidstnævnte by forsyner hun Moderådet med rapporter om kommende trends. Hendes tekster om mode finder man først og fremmest i Damernas Värld, DV Mode og DV Man. Karina har skrevet et antal bøger om mode, f.x. Skönhetsbibeln (Bonnier Fakta).